Godmorgen min Lavazza kaffe

Godmorgen min Lavazza kaffe

Det må være mit faste holdepunkt i mine svage erindringer om i nat og i morges. Min Lavazza kaffe var der, både da jeg gik i seng og da jeg stod op.

Kaffe i bjergene

Bortset fra det er der ikke meget, der dukker op i mine erindringer. Det startede ellers glimrende! Var på kontoret et par timer og fik samlet op på et par hængepartier og så stod den ellers på en ekstra fridag i anledningen af det nye år.

Iført et program fra min mere behagelige del af garderoben, mødtes jeg med min samboer og veninde og vi drog afsted mod nabobyen og bjergene, der gemmer på den skønneste lille oase af en cafe. Det er i sandhed en oase!

Vi mæskede os i kager og Lavazza kaffe og en enkelt is-the, mens vi nød solens stråler og den pragtfulde udsigt til Thailands bjerge. Eftermiddagen bød endnu på varme og sol, så efter vores lille siesta uden for byen fandt vi skygge og is-kaffe på vores stam cafe, hvor jeg tæskede samme veninde i kortspil.

 

Lavazza kaffe på den lokale

Så langt, så godt. Efter kaffen og kortene smækkede vi enderne i sædet på scooteren og kørte de 8 kilometer, som vores hytte i junglen befinder sig for enden af.

Der holdt vi endnu en af vores mange pauser den dag, inden vi igen kørte turen til byen for at indtage aftensmaden på en af vores favorit restauranter her i byen; Miguels, som laver mesterlig mexicansk mad til yderst favorable priser.

Vi var gode piger og drak soda til maden. Ikke noget alkohol efter nytårets nylige udskejelser.

Og så var jeg egentlig klar til at tage hjem igen og afslutte en glimrende dag med et par afsnit af Dexter, min yndlings seriemorder.

 

Og så lige en flaske wiskey

Sådan skulle det bare ikke gå. Min veninde havde brug for at debriefe en af oplevelserne fra før nævnte nytårs fest -og det gøres jo som bekendt bedst over en Leo med masser af is, som man drikker den her i Thailand.

Så Salonen blev næste stop på ruten og det var her at det begyndte at gå ned af bakke for alvor.

Vores fælles Leo fik selskab af en anden, som blev indtaget af min gamle chef, der altid er god for en brandert i svinget. To Leo blev til tre og efter det var stilen ligesom lagt. Vi rundede hjørnet og satte os på den lokale og altid velbesøgte turistfælde Zoe, hvor den første flaske Sang Som, thai wiskey, blev åbnet og glas blev klirret. Flaske nummer to kom på bordet og vi havde undervejs indfanget to turister, som med vantro stod for underholdningen. Efter det er det sort. Sort kaffe fra Lavazza 😉

 

Stadig med kaffen

Vi klipper nu til soveværelset hvor jeg husker at have smidt mig på min nu sovende veninde -og at jeg stadig var iført min yndlings kjole. Næste klip er af mig vågnende i sengen, nu alene, men stadig med kjolen på.

Fandt rester af mit festmåltid, som jeg tilsyneladende havde formået at indkøbe på min usikre vej hjem i nat. 2 toasties fra 7-11, en pose chips og en Snickers. Den sidst nævnte var nok til min veninde, tænker jeg. Min veninde, som var fornuftig nok til at tage hjem inden den anden flaske kom på bordet. Det skulle jeg også have gjort. Eller taget min kaffe lidt tidligere i forløbet!

Hun har netop ringet og informeret, eller rettere sagt gengivet mig lidt af min manglende hukommelse fra i nat. Havde lånt hendes telefon, da min egen som sædvanlig var løbet tør for strøm… Og hvad gør en stiv gammel tante, når hun pludselig har en hel ukendt og spændende nummerliste til rådighed?

Hun ringer selvfølgelig til alle dem, som hun ikke kender; i tro om at de er dem, som hun rent faktisk kender. Og som hun synes skulle have et lille omsorgsopkald. Klokken 2 om natten… Jeg beklager. Og tager ikke på flere spontane natte ture i denne omgang.

Min kaffe gør sig bedre om dagen!