Om Malou

Om Malou

Mit navn er Malou, og jeg står bag bloggen på malou4u.dk. Jeg elsker at skrive om mit liv og alt, hvad der interesserer mig.

For mig er det utroligt befriende og hyggeligt, at jeg har mulighed for at dele mine tanker, drømme og erfaringer med mine læsere.

 

Jeg skriver om meget forskelligt, lige fra sundhed og kost over bolig til livsstil og rejser. Kort sagt om alt, hvad der har indflydelse på mit liv, og som jeg tror, andre vil have nytte af at læse.

I dag findes der så meget information på nettet og så mange forskellige muligheder for forbrugere, at det kan være helt overvældende. Jeg bruger derfor bloggen til at dele de tips og skrive om de ting, der virker godt for mig.

Hvis du også har svært ved at finde vej i forbrugerjunglen, håber jeg, at du vil læse med og finde nogle af mine indlæg nyttige.

 

Hvem er jeg?

Personligt er jeg en aktiv og energisk person, der altid forsøger at tænke positivt – også når det er svært. Jeg bor sammen med min mand og vores to mindre børn, hvorfor familieliv og de mere praktiske aspekter af livet også fylder en del på min blog.

Det er især unge kvinder som mig med yngre børn, som læser med på bloggen – men alle er selvfølgelig velkomne. Bloggen er min hyggelige aktivitet og hobby ved siden af mit fuldtidsjob.

Hvis der går lidt tid mellem mine indlæg, er det altså ikke fordi, at jeg har glemt jer, men simpelthen fordi mit liv godt kan være lidt hektisk i nogle perioder.

 

Min bolig

Min bolig betyder utroligt meget for mig. Jeg kan godt lide, at der er orden i tingene, og at andre får et godt indtryk af mit hjem, når de kommer på besøg. Heldigvis har min mand ikke den store interesse på området, så jeg får (næsten) frie hænder!

Derfor har jeg mange projekter i gang i hjemmet, som jeg deler lidt om her på bloggen i ny og næ. Nogle gange skriver jeg også om nye trends inden for boligområdet og deler ting, som jeg synes er pæne.

 

Kost og sundhed

Sundhed, kost og motion fylder en del i vores familie. Selvom jeg har travlt, prøver jeg altid at klemme motionen ind – for min sundheds skyld, men også fordi jeg nyder det.

Jeg er især glad for at løbe ture i nærheden af vores hjem, hvor der er dejlig meget natur. På bloggen deler jeg tit mine bedste erfaringer og tips inden for løb, men jeg beskæftiger mig også med andre sportsgrene.

Fx kan jeg godt finde på at gå i fitness og cykle, og min mand holder af at svømme og spille tennis om sommeren. Når det kommer til kost, forsøger vi at spise varieret og afprøve nye opskrifter fra tid til anden.

De bedste vil jeg dele herinde, sammen med gode tips til hvordan man kan gøre sin kost både lækker og nærende.

 

Mode

Det er jo en kvindeblog… Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med mode og bruger (for) mange penge på nyt tøj. Det gør mig bare så glad at gå i lækkert tøj og fede accessories.

Når det så er sagt, er kvalitet også utroligt vigtigt for mig. De brands og butikker jeg skriver om herinde er derfor nogen, hvor man som forbruger er sikker på at få meget for pengene.

Jeg holder mig også opdateret med alle de nyeste trends og tendenser inden for mode, så hold endelig øje, hvis du også er glad for at være med på noderne.

 

Min livsstil

Bloggen her handler jo om mig og min familie. Jeg elsker at dele mit liv med jer, og derfor vil der også komme mange indlæg og detaljer vedrørende min livsstil.

Livsstil er jo mange ting, så jeg kan godt finde på at skrive om lidt af hvert, hvad der lige falder mig ind og er aktuelt i min hverdag.

 

Vores rejser og ferier

I min lille familie holder vi utroligt meget af at rejse og opleve. Jeg længes altid efter at komme ud i verden og se nye steder, men med to mindre børn på armen kan det nogle gange være lidt en udfordring at komme på de helt lange ferier.

Derfor prøver vi også at komme ud og opleve forskellige ting i lokalområdet og Danmark generelt.

 

 

 

GDPRStop papirsplid